Foredrag i Riddersalen

Mandag den 9. okt. '17, kl. 19:30
DKK 250,- pr. aften. Begrænset antal

NYHED: Historikeren Kåre Johannesen gæster Gisselfeld to dage i efteråret

Emne: Den gode, den onde og den dybt inkompetente - om kongerækken...

Kom og nyd "stand-up"-historikeren Kåre Johannesens levende fortælling om kongerækken. "Den gode, den onde og den dybt inkompetente" kalder han sit foredrag. Kåre Johannesen er kendt for TV-Øst og en yndet forfatter og fortæller, som rejser landet rundt med sine mange foredrag. Vi lover, at det ikke bliver kedeligt.

Finder sted i Riddersalen på Slottet. En lille forfriskning og snacks vil blive serveret i pausen.

Om foredraget:
I en let, causerende og dybt subjektiv tone ser Kåre Johannesen nærmere på udvalgte navne i den danske kongerække. Hvem var de? Hvorfor er de interessante? Og hvordan kender vi myte fra sandhed? Det bliver både sjovt og interessant, når den kendte historiker underholder med sit foredrag der har titlen “Den Gode, Den onde og Den dybt inkompetente”.

Kåre Johannessen er kendt historiker og forfatter. I en årrække var han tillige museumsinspektør på Middelaldercentret. Han har desuden lavet en lang række programmer på TV2 Øst om historiske lokaliteter i Region Sjælland, og han har medvirket i historiske quizprogrammer som bl.a. Historiequizzen på DR K.

Endvidere har han fungeret som historisk ekspert i en række dokumentarprogrammer og serier. Som foredragsholder er Kåre kendt for at fortælle levende og underholdende, og han hører til den gruppe mennesker der har den helt unikke evne at fortælle, så man nærmest kan se tingene ske foran sig.

Finder sted mandag den 11. september og mandag den 9. oktober d.å., kl. 19:30.
Varer 2 x 45 min. pr. gang med indlagt pause. Pris: 250,- pr. aften. (Der er tale om det samme foredrag begge aftener). 

Bemærk: Der tages forbehold for UDSOLGT. Begrænset antal billetter til hver aften: 60 personer  


TILMELDING pr. mail til: hds@gisselfeld-kloster.dk senest 8 dage før hvert arrangement. Først-til-mølle-princippet vil blive anvendt.

Læs mere om Kåre Johannesen i linket
 
HER


Foto-vals-(2).jpg

(Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldinger)

X

Tilmeld Nyhedsbrev

X
X