Skov- og landbrug på Gisselfeld Kloster

En stor del af Gisselfeld Klosters indtjening stammer fra landbrug og skovdrift, fordelt på næsten 4000 hektar. Landbruget omfatter i dag 9 gårde og råder over 1450 hektar, der er udlagt som jordbrug, brak, vildtagre og enge.

Skovdriften udgør 2350 hektar inkl. søer, moser, enge og veje - og fungerer som et traditionelt skovbrug med vedproduktion samt en væsentlig produktion af juletræer og pyntegrønt.

Gisselfeld Kloster tilbyder græsningsmuligheder for dyrehold på de tilhørende enge.

Certificeret skovdrift

Gisselfeld Skovdistrikt blev i 2004 certificeret PEFC - Programme for the Endorsement of Forest Cerfification schemes Danmark.

Dette betyder, at skoven i dag dyrkes således, at bæredygtighed og sporbarhed er del af skovens målsætning. Certificeringen indebærer også, at der løbende gennemføres kontrol af eksterne kontrollører. Dette for at sikre, at disse normer overholdes.

Ifm. certificeringen er der i visse dele af skoven udlagt områder, hvor skoven stort set ligger urørt for at understøtte en stor bio-diversitet. Disse områder er især valgt ud fra steder med store naturværdier, f.eks. omkring søer og vandløb.

Vi har mange tilbud
til naturelskere

Og vi vil gerne dele dem med dig.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilbud, oplevelser
og nyheder fra Gisselfeld Kloster direkte i din indbakke.

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev

Tilmeld BoligService

X
X

Tilmeld Nyhedsbrev

X
X