Idyllisk beliggende 1/2 dobbelthus tæt på den smukke Susådal udlejes
* Reserveret *

Kunne du tænke dig at bo naturskønt med fuglekvidder og råvildt på tætteste hold, så er dette halve dobbelthus måske noget for dig. Huset, som oser af charme, er på ca. 278 m2 fordelt på to etager og beliggende tæt ved skoven på kanten af Susådalen ikke langt fra Gisselfeld Slotspark samt væk fra offentlig vej. Fra ejendommen er der kun 10-15 min. i bil fra tilkørsel til motorvejen, golfbaner og Haslev Centrum. Der er gode indkøbsmuligheder og sportsfaciliteter i området.
 
Huset, som udlejes pr. 1. oktober 2019 eller snarest derefter, indeholder:
 
Stueplan:
  • Indgang med trappe til første sal
  • Stort spisekøkken
  • Viktualierum
  • 2 store dejlige stuer med trægulve (den ene med brændeovn)
  • Badeværelse
  • Gæstetoilet
  • Stue / arbejdsværelse med brændeovn
  • Værelse.
 1.sal:
  • 3 dejlige værelser (det ene er et gennemgangsværelse til et andet værelse)
 
Udhus og garage. Der hører tillige en dejlig stor have til lejemålet samt fælles gårdsplads.
 
Huset opvarmes med centralvarme fra Gisselfelds eget flis-fyr. Der er desuden 2 brændeovne i huset. I huslejen er inkluderet 10 rm selvskovningsbrænde pr. år.
 
Huslejen udgør 9.500,00 kr. pr. måned ekskl. forbrug samt aconto varme kr. 1.400,00 pr. måned. Ved indgåelse af lejekontrakt betales 3 måneders depositum, 1 måneds forudbetalt husleje, samt husleje for den første måned, man bebor ejendommen, eller i alt 5 måneders husleje.

Kunne dette være noget for dig, og ønsker du at booke en fremvisning, så kontakt Godskontoret pr. mail på lejer@gisselfeld-kloster.dk Husk samtidig at angive navnet på huset, som er "Jettehøj B". Bemærk: Vi kører efter ”først-til-mølle”-princippet.

RKI-søgning vil blive anvendt.

 

På jagt efter drømmeboligen?
Få direkte besked i form af et særskilt nyhedsbrev

Bemærk: Vi er gået helt væk fra venteliste. Er du tilmeldt vores Boligservice, vil du fremover få meddelelse om et ledigt hus, før det slås op på hjemmesiden (og før alle andre) 
Tilmeld dig vores
boligservice her

X

Tilmeld BoligService

X

Tilmeld Nyhedsbrev

X
X