GISSELFELD SKOVDISTRIKT

 

 

 

Gisselfeld Skovdistrikt omfatter ca. 2.350 ha, heraf er 2.10 ha bevokset, resten udgør søer, moser enge og veje. Skovarealet er således langt den største jordbrugsenhed på Gisselfeld.

 

Skovbruget drives som traditionel skovbrug med vedproduktion for øje. Derudover er der en væsentlig produktion af juletræer – hovedsagelig normansgran og pyntegrønt – hovedsagelig nobilis og normansgran.

 

Jordbundsforholdene på skovdistriktet er utroligt varierende fra meget fint sand over sort mosejord til det stiveste ler. Især Hesede og Nygårdsvænge mod nord er meget præget af grus og sand, hvorimod Denderupvænge og flere af de mindre skove syd for Næstved-Rønnede vejen har bedre og kraftigere jordtyper.

 

Skovdistriktet er sammensat af en række forskellige træarter. Fordelingen er følgende:

 

                      Bøg                                     656 HA

                      Eg                                       364 HA

                      Ask                                       68 HA

                      Aløv                                    205 HA

                      Nål                                      615 HA

                      Værnskov                             95 HA

 

Driften af skovdistrikter er i dag stærkt påvirket af stormfaldskatastrofen den 3. december 1999, hvor Gisselfeld Skovdistrikt var det hårdest ramte på Sjælland. I alt 60.000 m³ af især det mest værdifulde nåletræ blev stormens bytte. På nåletræssiden svarer det til 8-10 års normalhøst.

Stormfaldet vil påvirke driften 1 skovgeneration frem i tiden. Det svarer for nåletræers vedkommende til ca. 50 år – også kaldet omdriftsalder.

 

Omdriftsalderen er udtryk for den tid, der går fra bevoksningen bliver plantet, indtil hele arealet igen er ryddet.

 

Øvrige omdriftsaldre er:

 

                      Bøg               100-110 år

                      Eg                 110-140 år

                      Ask               60-70 år

                      Lærk             60-70 år

                      Nål                45-55 år

 

Tilplantningen efter 1999 orkanen blev hurtigt gennemført og langt størstedelen af arealerne blev tilplantet med løvtræ (ca. 80%) især bøg og eg, hvilket fremover sikrer en bedre stormfasthed i skoven.

 

Den årligt løbende tilvækst udgør 16.000 m³ - og kan i princippet betegnes som skovens afkast/produktion.

 

Hugsten varierer fra år til år, men ligger normalt altid under tilvæksten. Især har den siden 1999 ligget langt under, hvilket betyder, at det ”hul” (60.000 m³), som især stormen forårsagede, er ”lappet”, og den samlede vedmasse er i dag lidt større end i 1999.

 

Skovdistriktet råder over en alsidig maskinpark, som varetager transport af råtræ, juletræer, pyntgrønt m.m. Desuden findes et bredt udvalg af maskiner til vedligeholdelse af skovens kulturer, veje, engarealer m.m.

 

Flere af skovdistriktets maskiner udfører entreprenørarbejde for andre skove. Maskinstationsarbejdet er især koncentreret om udkørsel af råtræ (Gremo udkørselsmaskine), men også opgaver som sprøjtning, opkapning, slåning og vejvedligeholdelse udføres.

 

Produktionen af juletræer (Normansgran) er en vigtig del af skovens forretning, og er under stadig udvikling. Det er således planlagt, at den nuværende produktion på ca. 25-30.000 træer/år inden for ganske få år skal stige til 70-80.000 træer årligt.

 

Det tager 6-10 år at producere et juletræ, og det har derfor været nødvendigt at inddrage en del landbrugsjord for at kunne nå målet på de 70.000 træer.

 

Desuden produceres ca. 150 ton pyntegrønt. Det er hovedsageligt nobilis, men også en mindre mængde normansgran klippes hvert år.

 

                     

SKOV

 

Den faste bemanding på skovdistriktet udgør i dag 1 skovfoged, 2 maskinførere, 4 skovarbejdere. Desuden indkaldes et større antal løsarbejdere i juletræs- og pyntegrøntsæsonen.

 

Skovdistriktets overordnede målsætning tager udgangspunkt i en produktion af høj kvalitet samt en løbende vedligeholdelse af skoven, der bevarer og udvikler både de produktionsmæssige og naturmæssige værdier.

 

Gisselfeld Skovdistrikt blev i 2004 certificeret (PEFC – Programme for the endorsement of Forest Cerfification schemes). Det indebærer, at skoven i dag dyrkes, således at bæredygtighed og sporbarhed er del af skovens målsætning. Det indebærer også, at der løbende gennemføres kontrol af eksterne kontrollører for at sikre, at disse normer overholdes.

 

I forbindelse med certificeringen er der i visse dele af skoven udlagt områder, hvor skoven stort set ligger urørt, for at understøtte en stor biodiversitet. Disse områder er især valgt ud fra steder med store naturværdier f.eks. omkring søer og vandløb.

 

Gisselfeld Klosters skove indeholder natur- og landskabsmæssige værdier, og det kuperede terræn giver mange oplevelser til skovgæsten.

 

De mange søer er for en stor dels vedkommende kunstigt anlagt som karpedamme. De første karpedamme på Gisselfeld Kloster kan dateres helt tilbage til 1500 -1600 tallet.

 

Desuden opleves de dramatiske smeltevandskløfter flere steder i skovene, men mest kendt er vel Svenskekløften og kløften i Denderupvænge omkring Brødebækken, hvor skrænterne er op til 20-25 m høje.

 

Hesede Planteskole eller Paradishaven ligger ikke langt fra Svenskekløften, og er i dag en forstbotanisk have.

 

Historien går næsten 200 år tilbage, nemlig til 1813, hvor Planteskolen anlægges. På det tidspunkt med det formål at producere planter til bl.a. skov, park m.m.

 

Planteskolen gennemgik efterhånden som behov og krav ændrede sig en udvikling og den egentlige produktion stoppede i 1925. Herefter blev planteskolen til en forstbotanisk have, som igennem tiden har påkaldt sig stor interesse fra både fagfolk og almindelige skovgæster.

 

I 2009 har Paradishaven gennemgået en større renovering og et lille informationshus er indrettet i en tidligere stald. Det er her muligt at få nærmere kendskab til historien samt til at opleve de mange forskellige træer og planter i området.

 

Gisselfeld Skovdistrikt er privat ejet og byder gerne skovgæster velkommen.

 

I private skove gælder særlige regler for færdsel, og vi beder om at disse overholdes af vore gæster – således at både de erhvervsmæssige og de mere fritidsmæssige aktiviteter kan finde sted uden konflikt.

 

Adgangsregler

 

I private skove må man:

• være fra klokken 6 om morgenen til solnedgang
• kun gå på veje og stier - undtagen stier der kun er trampet
• ikke skære eller klippe noget af træerne
• samle svampe, nødder, bær, frø, kogler fra skovbunden, mos, lav, grene og kviste - men kun hvad man kan nå fra vej og sti
• kun ride efter nærmere aftale med ejeren.
• cykle på veje og grusstier, men aldrig i skovbunden.
• holde hunden i snor. Kun i de særlige hundeskove må den løbe frit
• aldrig grave planter op.

 

                                                                

 

 

 

 

Ridekort til dele af godsets skove kan købes ved henvendelse på Godskontoret.

 

Jagt er en del af Gisselfelds erhvervsaktivitet, og vi beder skovens gæster respektere skiltning, når der afholdes jagt.

 

Brænde – selvskovning m.m. sælges fra skovdistrikterne og henvendelse kan ske til Gisselfeld Godskontor tlf. 56 32 60 32 eller til Skovfoged Jan Olsen tlf. 20 14 60 52.

 

Maskinstation  - ønskes ydelser fra maskinstationen skal henvendelse ligeledes gå til Gisselfeld Kloster eller Jan Olsen.