Gisselfeld har ca. 125 meget smukt beliggende ejendomme, som udlejes til private, privat/erhverv samt nogle kun til erhverv. Der er også mulighed for at leje større eller mindre lagerfaciliteter.
Mange af lejemålene har med deres unikke beliggenhed i herregårdslandskabet og specielle arkitektur en særlig udstråling. En del af husene er opført og eller restaureret i slutningen af 1800 tallet af de berømte arkitekter Martin Nyrup og Martin Borch. De karakteristiske og kunstfærdige vindskeder med det særlige farvevalg sender straks et signal om, at husene tilhører Gisselfeld Kloster.
Der lægges vægt på at bevare denne særlige ”kulturarv”, og der er derfor fastsat rammer for vedligeholdelse og farvevalg.
De fleste huse er fritliggende enfamilieshuse, der er dog nogle enkelte dobbelthuse. Der er større eller mindre haver til alle husene. Enkelte af ejendommene har mulighed for hestehold eller andet dyrehold, lejere kan ride i dele af skoven, såfremt der er købt ridekort. De 125 lejemål er fra ca. 55 m2 op til ca. 700 m2 i størrelse, og huslejen for det enkelte hus er individuelt alt efter stand og beliggenhed.
Hvis du kunne tænke dig at bo midt i den skønne, sydsjællandske natur bare en times kørsel fra Købehavn, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere - eller du kan søge om at komme på ventelisten ved at udfylde dette skema.





