Gisselfelds huse og ejendomme

Gisselfeld har ca. 125 meget smukt beliggende ejendomme, som udlejes til private, privat/erhverv samt nogle kun til erhverv. Der er også mulighed for at leje større eller mindre lagerfaciliteter.

 

Mange af lejemålene  har med deres unikke beliggenhed i herregårdslandskabet og specielle arkitektur en særlig udstråling. En del af husene er opført og eller restaureret i slutningen af 1800 tallet af de berømte arkitekter Martin Nyrup og Martin Borch. De karakteristiske og kunstfærdige vindskeder med det særlige farvevalg sender straks et signal om, at husene tilhører Gisselfeld Kloster.

Der læggers vægt på at bevare denne særlige ”kulturarv”, og der er derfor fastsat rammer for vedligeholdelse og farvevalg.

 

De fleste huse er fritliggende enfamilieshuse, der er dog nogle enkelte dobbelthuse. Der er større eller mindre haver til alle husene. Enkelte af ejendommene har mulighed for hestehold eller andet dyrehold, lejere kan ride i dele af skoven, såfremt der er købt ridekort.

 

Alle lejemål ligger ca. 45 – 60 min. fra København samt tæt på tilkørsel til motorvej. De fleste huse er beliggende i Faxe kommune og enkelte i Næstved kommune.

 

De 125 lejemål er fra ca. 55 m2 op til ca. 700 m2 i størrelse, og huslejen for det enkelte hus er individuelt alt efter stand og beliggenhed.

 

Den gennemsnitlige stand for husene betegnes som god.

 

Betingelserne for at leje en ejendom er:

Depositum svarende til 3 måneders leje

Forudbetalt husleje svarende til 1 måneds leje

Lejekontrakten er en officiel godkendt standardlejekontrakt

Ud over husleje betaler lejer el, vand og varme

Ved ønske om husdyr skal der søges om tilladelse til dette

Alle ansøgere som kommer i betragtning til en bolig bliver undersøgt i

RKI. 

Lejer har den indvendige vedligeholdelse (maling, gulve mv.) samt

den udvendige dette gælder maling, kalkning og rensning af tagrender

 – alt bygningsmæssigt er Gisselfeld Kloster

Haven og udenomsarealerne skal holdes i en pæn stand

 

 

Såfremt man ønsker at komme på venteliste udfyldes et ansøgningsskema, med oplysninger om hvilke ønsker man har. Dette giver os den bedste mulighed for at tilbyde den rigtige ejendom til potentielle lejere – alle punkter på ansøgningsskemaet bedes udfyldt.

Det koster kr. 200,00 om året at stå på venteliste.       Klik her for at hente skema 

For yderlige information kontakt:

Tina Jørgensen

Dir. 5636 2638

Godskontoret 5632 6032

Email: tj@gisselfeld-kloster.dk 

GISSELFELD KLOSTER   |   GISSELFELDVEJ 12A   |   4690 HASLEV   |   TEL. +45 5632 6032   |   MAIL@GISSELFELD-KLOSTER.DK