Gisselfeld Skovdistrikt omfatter ca. 2.350 ha, heraf er 2.010 ha bevokset, resten udgør søer, moser enge og veje. Skovarealet er således langt den største jordbrugsenhed på Gisselfeld.
Skovbruget drives som traditionel skovbrug med vedproduktion for øje. Derudover er der en væsentlig produktion af juletræer – hovedsagelig normansgran og pyntegrønt – hovedsagelig nobilis og normansgran.
Gisselfeld Landbrug omfatter 9 gårde, og det samlede areal udgør 1.360 ha – alt inkl. jordbrug, brak, vildtagre og enge.
Landbruget drives konventionelt, altså ingen økologi – og er et rent planteavlsbrug. Der er bevidst fravalgt animalsk produktion ud fra overvejelser omkring de lugt- og miljøgener, som f.eks. en svineproduktion vil give. Dette ville ikke harmonere med godsets øvrige aktiviteter – såsom udlejning af boliger, fiskeri, jagt, turisme og event.
Landbrugsarealet ligger i et kuperet morænelandskab skabt af isen for 12-22.000 år siden og jordbrugsforholdene er meget varierende, både på markniveau, men også for arealet som helhed.





