En stærk historie
Det nuværende Gisselfeld blev grundlagt af Peder Oxe, der var Rigshofmester (statsminister) og byggede borgen/slottet fra 1547-1575. Efter Peder Oxes død overtog hans kone, Mette Rosenkrantz til Vallø, driften. Da hun døde i 1588 overtog Peder Oxes søsterdatter, Karen Banner, slottet. Hun giftede sig med Henrik Lykke til Overgaard, og Lykke-familien besad herefter Gisselfeld, indtil Kai Lykke i 1661 blev dømt på liv, ære og gods på grund af majestætsfornærmelse. Det betød, at Gisselfeld fra 1661-1670 var under Kronen, indtil det blev givet til Greve Hans Schack for hans bedrifter under Svenskekrigene. Hans Schacks efterkommere solgte Gisselfeld til Adam Levin Knuth i 1688. Familien besad Gisselfeld til 1699, hvorefter Christian Gyldenløve (søn af Kong Christian den 5. og Sophie Amalie Moth) overtog godset. Gyldenløve døde i 1703, men han nåede dog at oprette en fundats, ifølge hvilken godset skulle overgå fra at være privatejet til at være et adeligt jomfrukloster.
Christian Gyldenløves efterkommere, som fik navnet Danneskiold-Samsøe, har drevet Slottet frem til i dag iht. testamente af 1701. Der har til dato været 11 grever / overdirektører af slægten Danneskiold-Samsøe. Den nuværende Overdirektør og den 12. i rækken hedder Helene Danneskiold-Samsøe og er den første kvinde på posten nogensinde. Helene Danneskiold-Samsøe blev udnævnt til Overdirektør den 1. marts 2010.
Newsletter unsubscription has failed
Vi har en stærk kulturhistorie
Og den kan du få indblik i.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilbud, oplevelser og nyheder fra Gisselfeld Kloster direkte i din indbakke
Info om den nye persondataforordning
Som modtager af vores nyhedsbrev, er det vigtigt for os, at du føler dig tryg.
Læs mere om vores fortrolighedspolitik her: