Gisselfeld Juletorv 2022

Den 18.-20. & 25.-27. nov. 2022
Kr. 100 / Barn 6-12 år kr. 30. Købes i døren
Kom med på Danmarks hyggeligste Juletorv - det bliver ikke meget bedre... 

LYT TIL EN JINGLE OM JULETORVET HER


Åbningstider begge weekender den 18.-20. og 25.-27. november '22:

Fredage kl. 15-20 og lørdage & søndage kl. 10-16. NB: Indgangen lukker 1 time før (fredage kl. 19 og de øvrige dage kl. 15). Billet til Juletorvet købes KUN i døren / indgangen. Se stemningsvideo fra Juletorvets fra sidste års Juletorv HER

Kom i den helt rigtige julestemning på Gisselfeld. Vores største - og mest stolte - tradition på Gisselfeld må være det årlige Juletorv, hvor duften af jul og de mange inspirerende stande er med til at sætte den perfekte ramme. Juletorvet, som altid finder sted i de sidste to (hele) weekender i november, byder på masser af ægte hygge og julestemning, ponyridning, musik og underholdning samt salg af juletræer og pyntegrønt. Julemanden vil som altid tage imod børn og barnlige sjæle i "Julemandens Hule" under Slottet. Også i år vil der være mulighed for at komme indenfor på Slottet. Dele af hovedbygningen er åben for publikum og vil til lejligheden være pyntet op til jul. Er inkluderet i entreen / billetten. 

Priser: Voksne kr. 100 / Børn fra 6-12 år kr. 30 / Børn fra 0-5 gratis. Billetten gælder til Parken, Paradehuset og dele af Slottet, som er åben for publikum, mens Juletorvet varer, og som altid vil være pyntet til lejligheden. 

Betalingsformer: Der er en lille ændrig ift. de tidligere år: Kontanter kan gratis hæves i begge indgange (og således ikke i det lille informationshus ved Peder Oxe-Hallen). Derudover er mange af standene på MobilePay og/eller tager imod Dankort (signalet kan være noget svingende). 

Info omkring hunde: Hunde er velkomne og må gerne medtages, så længe de bliver holdt i snor (husk hundeposer). Tilladelsen gælder kun udendørs, og ikke i bygninger af nogen art.

Info omkring kørestolsbrugere: Vær opmærksom på, at der kan være udfordringer for elektriske kørestole med at komme ind i bygningerne. Vi er ikke udstyret med rampe til formålet (medtag evt. en selv). Alm. kørestole, der kan tippes, vil kunne komme ind. Ledsagerkort accepteres i indgangen.

Vi glæder os til at se jer - velkommen til et Juletorv og en Slotspark i særklasse. 

Se de mange kvalitetsstande - og deres PLACERING - på dette års Juletorv HER

Se et indslag fra Juletorvets første weekend år tilbage (2016) fra TV 2 Øst HER

Se TV Sydsjællands stemningsfulde video optaget fra et tidligere juletorv HER > 

Vi har mange oplevelser til kulturnydere

Og vi vil gerne dele dem med dig.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilbud, oplevelser og nyheder fra Gisselfeld Kloster direkte i din indbakke

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev

Billeder fra Juletorvet

De mange kvalitetsstande byder på alverdens julelækkerier og julehygge.
Flere tusinde gæster fra hele Sjælland tager hvert år turen til Gisselfeld Juletorv for at hente inspiration til julen.
Det smukke Slot og den imponerende Park er de perfekte omgivelser for julerierne, og julestemningen indfinder sig helt sikkert, når du først har besøgt Juletorvet.
X

Tilmeld Nyhedsbrev

X
X

Tilmeld BoligService

X