Nordeuropas smukkeste park med botaniske sjældenheder
Helt fra Peder Oxe byggede sin herreborg, har Gisselfeld Kloster været omgivet af parkanlæg. Disse anlæg har skiftet udseende flere gange i takt med nye tendenser inden for havearkitektur. Den nuværende park fremstår som en engelsk landskabshave, og blev anlagt op gennem 1800-tallet. Parken går for at være en af Nordeuropas smukkeste og indeholder mange botaniske sjældenheder. Arealet er på ca. 40 ha., hvoraf halvdelen er karpedamme. De første blev anlagt af Peder Oxe og regnes for Danmarks første dambrug. En tur i parken er en romantisk rejse helt tæt på naturen. Havens inddeling med vand og plateauer giver en omskiftelig landskabsoplevelse, der påvirkes af det rige fugleliv og årstidernes skiften. Denne helt specielle stemning kan nydes i sæsonen, hvor parken - mod betaling af entré - er åben for offentligheden. Det er også muligt at benytte parken til diverse arrangementer og/eller bryllupsfotografering.
Bemærk: Udenfor højsæsonen lukker Fiskemesterhuset i den sydlige del af Parken 2 timer før hovedindgangen Petanque og måske en picnic... Gæster i Slotsparken kan leje et (eller flere) Petanque-spil i Billethuset ved hovedindgangen. Spillet, som er meget udbredt i Frankrig og det sydlige Europa, går også under navnet "boule" (det franske ord for kugle). Det fine ved spillet er, at alle aldre kan være med. Der er øremærket en sti / et område ved "Frokostlunden" til formålet, hvor man kan slå sine folder, evt. efter en picnic samme sted (der er opsat bænke). Den fineste ramme...
Hvert år danner Slotsparken ramme om en bred vifte af arrangementer, bl.a. Gisselfeld Juletorv, som er vores eget, Opera Galla i det fri sammen med Faxe Kommune, samt Livstilsmesse i Slotsparken, som arrangeres af CHPevent.
NYT: Opera-streaming fra Slotsparken og Paradehuset: Parken og Orangeriet kan også udgøre den fineste kulisse, når f.eks. Opera Hedeland som her slår sine folder i en film, der blev optaget i december 2021:
Se kort trailer her:
Se filmen i sin fulde længde her:
Vi har mange oplevelser
til kulturnydere
Og vi vil gerne dele dem med dig.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilbud, oplevelser
og nyheder fra Gisselfeld Kloster direkte i din indbakke
Info om den nye persondataforordning
Som modtager af vores nyhedsbrev, er det vigtigt for os, at du føler dig tryg. Læs mere om vores fortrolighedspolitik her: